|
Sådan foregår en behandling
• Jeg starter altid første behandling med at tale med dig om dit/dit barns helbred
og vi afstemmer dine forventninger til
resultatet af behandlingen
• Du/barnet lægges, påklædt, behageligt
afslappet på en briks, under et tæppe
og nyder en fuldstændig fantastisk
behandling. Måske døser du hen - mange oplever det som en meditationslignende tilstand.
• Behandlingen foregår ved blide tryk og
træk på kranie– og ansigtsknogler,
nakke, ryg og korsben samt nænsom
afspænding af relevante muskler.
• Samlet varer behandlingen ca. 1 time,
heraf 45-50 minutter på briksen.
Hvor hurtigt kan man forvente resultater?
Kranio-sakralterapi er lidt ligesom at skrælle løg. For hver behandling du får, kommer jeg dybere og dybere. Nogen oplever en mærkbar forandring lige fra første behandling, hvor andre først mærker resultaterne efter et par behandlinger.
Journal og tavshedspligt
For at være Registreret Alternativ Behandler, er det et krav, at jeg fører journal. Jeg har naturligvis tavshedspligt, og jeg registrerer ikke personfølsomme oplysninger.
Du kan når som helst få lov at se, hvad der står i din journal.
|