|
|
Arbejdet med børn og unge, brænder jeg særligt for. Jeg har specialiseret mig i behandling af børn med stress.
Børn har også krav på livskvalitet. Vi voksne bør give dem det optimale afsæt til en afbalanceret og velfungerende voksentilværelse. Vi er ikke altid herre over det, der sker i vores eget og børnenes liv, men når børnene udsættes for påvirkninger, der resulterer i stress eller angst, opfordrer jeg til, at børnene tilbydes al den hjælp og støtte, de måtte have brug for. I børnenes hverdag kan der være så mange faktorer, der gør dem urolige, stressede eller angste. Det kan være problemer i skolen, mobning, problemer i forældrenes parforhold, barnets egen sygdom, sygdom i den nærmeste familie, dødsfald etc. Ofte går de med deres angst, uro eller stress uden at kunne sætte ord på det.
Børn behøver ikke blive sat i bås på grund af de stempler, som pædagoger, lærere og læger sætter i panden på dem: Uregerlig, hyperaktiv, ordblind, urolig, autistisk, læsesvag, indadvendt mv. Der er hjælp at hente. Ofte kan symptomer på forannævnte afhjælpes med kranio-sakral terapi.
Derfor er kranio-sakralterapi så godt til børn Berøringerne i kranio-sakralterapi er helt blide og behandlingen udføres med 100% respekt for barnet. Det er vigtigt, at barnet føler sig tryg og jeg bestræber mig på at møde barnet der, hvor det er. Børn reagerer generelt hurtigere på behandlingen end voksne og langt de fleste børn kan lide at blive behandlet.
Nedenstående symptomer kan for det meste afhjælpes med kranio-sakral terapi:
Inden I skal til behandling første gang
Forbered barnet på behandlingen. Fortæl evt. mindre børn, at de skal hen og have massage eller nusses på hovedet. Fortæl også barnet hvorfor det skal behandles, hvad du forventer at behandlingen gør for barnet. Lad være med at fokusere for meget på hvad der er i vejen med barnet, men mere på de resultater, du håber behandlingen vil give.
Vis barnet min hjemmeside og mit billede. Hvis du eller dit barn har spørgsmål, som hjemmesiden ikke umiddelbart besvarer, er du meget velkommen til at ringe til mig. |
||||||||||
|
|
|||||||||||
|
|||||||||||